Martin Bager Wulff (med det borgerlige navn Martin Wulff), søn af den tossede rockmusiker, Torben Wulff, og den skøre pianist, Marianne Wulff, og barnebarn af den danske gøgler, Ove Bager, "kendt for bl,a. Lundeborg hymnen", er opvokset i Tarup i Odense.

Martin udtaler: "I Tarup føler jeg mig hjemme. Jeg hilser på alle, også selv om de kigger underligt på mig, De ved jo ikke, at jeg har haven med byens højeste træ!"

Martin har altid kedet sig i skolen, og de første 8 år var hans svar til spørgsmålet 'hvad skal du efter 10. klasse?': "Jeg skal vel sove og så ellers ud at lave stand up?"

9. klasse tog Martin på Korinth Spejderefterskole og i 10. klasse besluttede han sig for at vise de gamle lærere på folkeskolen i Højstrup, at han kunne, hvad han ville. Han scorede et mundtligt karaktergennemsnit på 11,4 og begyndte også at skrive på sin endnu ufuldendte roman om Walther Minum, og ikke mindst samfundspolitiske digte om alt fra krig til generel ondskab. Martin har i flere år været aktiv som frontfigur for musikarrangementet 'Orange Festival', hvor han også selv spillede bl.a. mundharpe og klaver, som han har lært autodidakt.

Martin udtaler: "Jeg synes, at undervisning er hæmmende for min kreativitet. Jeg skaber bedst uden faste regler og rammer, ellers overtager jeg bare en evne fra en anden, og hvad er det nyskabende og sjove i det?!"

Martin arbejder også som manuskriptforfatter for et mindre filmselskab i Odense og øver sig ihærdigt på skuespillerkunsten. Ud over musikken, skrivningen og skuespillet, arbejder Martin som tjener og har en stor passion for mad og UMAGE, som er hans livsfilosofi.

Martin udtaler: "Hvorfor gøre noget, hvis man ikke gør sig umage med det?!"

Martin Bager Wulff har netop færdiggjort sin debutbog 'Vægttab Med Nosser', der er etteren i en planlagt serie omhandlende det sværeste i verden. Nemlig at ændre sig! Han arbejder sideløbende på sin roman om Walther Minum, en tosset fortælling om et ungt menneske, der ikke forstår den verden og tid, han er blevet indespærret i, men som med sit skæve og humoristiske livssyn og vanvittige personlighedsspaltning gør hvad han kan, for at finde sin plads i tid og sted.

Martin udtaler: "Walther Minum er det største projekt i mit liv, og det kan fra tid til anden mærkes på mit tempo..."

Martin Bager Wulff er født den 13. juni 1992.

Se Martins live TV-interview på TV2-Fyn fra torsdag d. 26. marts 2015 HER

 

Foto: fotomanden.com

 

Trilogiens sidste del

Læs mere her: Genkald

Stemmer bag bogen

Årets foredrag eller workshop kan nu bookes HER

Nordiske oversættere søges

Læs mere HER